Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til skolen og skolens arbejde.

Kontakt til den somatiske del af sygehusundervisningen

 

Skolestuen

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 99

8200 Aarhus N

 

Skolestuen på BU1

Tlf.: 78451493

Lærere:

Mette Isager - mei@aarhus.dk

Inga Magnusdottir - inglom@aarhus.dk

 

Skolestuen udenfor afsnittet

Tlf.: 78451490

Lærer:

Bruno Kjær - brukok@aarhus.dk

Tlf.: 40184422

 

Send digital post til Sygehusundervisningen. Læs mere om brug af digital post ved fremsendelse af personlige oplysninger til skolen.

 

Skolens ledelse

Skoleleder Lene

Skoleleder Lene Brejnegaard 

Leder af Sygehusundervisningen og Risskov Skole

Mail: lekbre@aarhus.dk 

Vi har gjort det lidt lettere at finde vej til skolestuerne på Aarhus Universitetshospital.

Aarhus Universitetshospital kan være stor og uoverskuelig, så vi har her vist, hvor afdelingen Børn og Unge er:

Nærmeste parkering: P16

Børn og Unge

Indgang H8

Plan 2

H202

Find vej til BU1

Eller klik her og se, hvordan du finder derhen:

 

Vi har gjort det lidt lettere at finde vej til skolestuerne på Aarhus Universitetshospital.

Aarhus Universitetshospital kan være stor og uoverskuelig, så vi har her vist, hvor afdelingen Børn og Unge er:

Nærmeste parkering: P16

Børn og Unge

Indgang H8

Plan 2

H202

Skolestuen udenfor afsnittet (Børn og Unge)

Eller klik her og se, hvordan du finder derhen:

 

At være lærerstuderende på børnekræftafdelingen, er meget anderledes end at være i praktik i folkeskolen. Det er vigtigt, at man har gjort sig klart at, man skal undervise og omgås alvorligt syge børn i et hospitalsmiljø.

Den somatiske del af sygehusundervisningen

Den somatiske del af sygehusundervisningen i Aarhus er placeret på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Vi udgør sygehusundervisningen sammen med Skolen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afsnit (BUA) og er ledelsesmæssigt under Risskov skole.

Vi er tre lærere ansat. De to er tilknyttet børnekræftafsnittet (afs. BU1), mens den tredje er knyttet til en anden skolestue, der modtager elever fra de øvrige børneafdelinger.

Praktikpladsen er i skolestuen på børnekræftafsnittet, hvorfor uddannelsesplanen er rettet mod den.

Om afsnit BU1

Afdelingen er et sengeafsnit der behandler børn med kræft og blodsygdomme. Børnene er i alderen 0- 17 år.

Afdelingen har ansat ca. 10 læger, 40 sygeplejersker og nogle sosu assistenter. Derudover er der tilknyttet fysioterapeuter, socialrådgiver, diætist, psykolog, præst, og klovne, musikterapeut og to lærere. Afsnittet ligger sammen med de øvrige børneafdelinger ved indgang 7. Der er også tilknyttet et dagsafsnit hvor børnene går til kontrol, får taget blodprøver, får blodtransfusioner og korte kemokure m.m. Afsnittet er et isolationsafsnit hvor uvedkommende ikke har adgang, for at mindske smitterisiko, da børnene har et lavt immunforsvar. Det betyder også, at man skal være rask som studerende, når man er på arbejde.

Skolen på børnekræftafdelingen

Skolen/skolestuen på børnekræftafdelingen er en integreret del af afdelingen. Elevgruppen er fra 0-10 klasse. Eleverne undervises i skolestuen hvis deres tilstand tillader det. De elever der ikke kan komme i skolestuen undervises på deres egen stue. Der kan også være undervisning af vores elever i dagsafsnittet, i Trygfondens Familiehus, på børnekirurgisk afsnit og sjældent på intensivafdelingen for børn. I skolestuen ser vi børnene som elever og ikke kun som patienter. Når børnene ikke er indlagt, må enkelte gå i deres egen skole, mens andre får hjemmeundervisning i det omfang de magter.

Skolestuen er et genkendeligt rum for eleverne, der adskiller sig fra hospitalsmiljøet. Det er også elevens frirum fra forældre, plejepersonale og medicinske procedurer. Det er dagsformen der afgør, hvor lang tid eleverne er i skole. Skolen er åben 27 lektioner om ugen.

I skolestuen er der plads til at:

  • Fordybe sig fagligt
  • Lære nye ting
  • Lave lektier
  • Hygge sig med de andre elever
  • Spille spil
  • Skrive breve eller mails til sin klasse
  • Lave sin egen lille bog med digitale billeder
  • Være elev og ikke patient
  • Være kreativ

Elevgruppen

Eleverne kommer fra store dele af Jylland. Langt de fleste er i behandling for en kræftsygdom og enkelte i behandling af alvorlige blodsygdomme. Børnene behandles med kemoterapi, stråleterapi, kirurgi og ganske få med immunterapi. 80% af børnene bliver raske. Nogle må leve med varige senfølger, hvilket kan have stor betydning, når eleverne skal tilbage til hverdagen og skolen.

Forekomst af kræft hos børn 2016    

 
 

25%

Leukæmi (ALL)

 

24%

Hjernetumorer

 

7%

Non- hodgkins lymfom

 

6%

Bløddelssarkom

 

5%

Nyretumorer

 

5%

Neuroblastom

 

5%

Leukæmi (AML)

 

5%

Knogletumor

 

4%

Hodgkins lymfom

 

3%

Retinoblastom

 

2%

Levertumor

 

9%

Andre former

 

Det er meget forskelligt hvor længe eleverne er indlagt. Nogle er indlagt til kemobehandling en uge og hjemme et par uger eller dage inden næste kemokur. Nogle har så mange bivirkninger, at de er indlagt mange måneder og enkelte år. Mange får infektioner mellem kemokurene der kræver behandling med antibiotika en uge eller mere. Det kan derfor være en stor udfordring, når man skal planlægge sin undervisning. Fælles for eleverne er, at der er meget de ikke kan sige nej til gennem deres behandling. De mister frihed, selvstændighed, og deres vante rammer er brudt ned.

På besøgsdagene får den studerende en oversigt over de elever der er i aktiv behandling. Vi aftaler hvilke elever den studerende primært skal arbejde med.

Hvordan er hverdagen hos os:

  • Hver morgen ser vi, om der er kommet elever vi ikke havde regnet med. Det er typisk elever der er blevet indlagt med en infektion eller elever der er indkaldt til scanninger eller andet efter endt skoledag.
  • Morgenbriefing hos sygeplejerske koordinatoren.
  • Samtaler med nogle af de sygeplejersker der passer vores elever.
  • Lave skoleaftaler med forældre og elever, så vi ved hvem der skal undervises på egen stue.
  • En tur i dagsafsnittet, så vi ved hvilke elever der eventuelt skal i skole derfra.
  • Kl. 9.10 starter undervisningen.

Efter endt skolegang:

  • Forberedelse
  • Tværfagligt samarbejde
  • Forældresamarbejde
  • Evt. tværfaglige konferencer
  • Evt. planlægning af sociale arrangementer/ture
  • Evt. samarbejde med elevernes hjemskoler
  • Evt. lærermøder med kolleger fra den psykosomatiske del af sygehusundervisningen.

Vi har et tæt samarbejde med forældrene hver dag. Forældrene kender deres børn bedst, og er gode sparringspartnere for os i dagligdagen. Det er naturligvis en meget sårbar tid for familierne. De er påvirkede af den særlige situation det er at have et alvorligt sygt barn. Det skal vi selvfølgelig tage højde for i forældresamarbejdet. Sårbarheden har mange ansigter og reaktioner.

For at få et lille indblik i den verden, skal den studerende læse Håbets labyrint – Når et barn får en livstruende sygdom af Inger Anneberg (Høst & Søn fra 1998). Den bliver udleveret til låns på besøgsdagene eller inden, hvis den studerende ønsker det.

At være studerende hos os

At være lærerstuderende på børnekræftafdelingen, er meget anderledes end at være i praktik i folkeskolen. Det er vigtigt, at man har gjort sig klart at, man skal undervise og omgås alvorligt syge børn i et hospitalsmiljø. Man skal være indstillet på, at man kan opleve dødsfald i elevgruppen og at de forældre man samarbejder med, kan være meget kriseramte. De mange mentale skift på en dag kan også være en udfordring. Man skal have lyst til at navigere i en uforudsigelig hverdag og være i stand til at ændre planer og aftaler i løbet af dagen. Til gengæld vil man også opleve sjov og ballade i skolestuen, livsglæde og livsmod afhængig af elevernes tilstand. Der er tit livsbekræftende stunder i hverdagen. Man skal have lyst til tværfagligt samarbejde. Det relationelle er i spil på mange planer

Den studerende vil være en ligeværdig del i lærerteamet og i det tætte lærersamarbejde. På grund af arbejdets karakter er der dagligt sparring både fagligt og mentalt. Vi hjælper hinanden og løfter i flok. Der er meget stor omsorg og opmærksomhed på hinanden i afdelingen.

Den studerende vil få ansvaret for undervisningen af udvalgte elever inklusiv forældresamarbejde og samarbejde med elevens hjemskole. Derudover skal man være klar til at hjælpe de øvrige elever med lektier. Det forventes at den studerende skriver daglige observationer i forhold til praktikkens fokuspunkter og fører port folio.

Som studerende skal man:

Deltage i tværfaglige konferencer.

Deltage i netværksmøder.

Deltage i supervision.

Deltage i planlægning af sociale arrangementer/ture.

Deltage i lærermøder når indholdet er relevant.

 

Det er vigtigt, at den studerende føler sig tryg ved opgaven. Da arbejdet og rutinerne på A20 er meget andersledes end lærerarbejdet i folkeskolen, vil den studerende ikke blive ladt alene i begyndelsen af praktikperioden. Der vil blive vejledt i hygiejneregler og hvordan man håndterer dropstativer og de sikkerhedsprocedurer der knytter sig til arbejdet med børn i kemoterapibehandling.

Når man planlægger et undervisningsforløb, skal man være opmærksom på, at elevens tilstand kan svinge meget både i løbet af dagen og fra dag til dag. Det er ofte nødvendigt, at tilpasse stoffet eller måske forsimple indholdet i forhold til indholdet i elevernes skolematerialer. Syge børn regredierer ofte og kemoterapiens bivirkninger betyder tit, at koncentration og energiniveau er svingende.

Hvem har patent på at vide hvad der er rigtigt eller forkert? Vi ser praktikperioden på 4. årgang, som den sidste træningslejr, hvor der skal være mulighed for at prøve sig selv og sin faglighed af, fejle og blive hjulpet op på hesten igen. Det giver en god dynamik, og giver grobund for nogle lærerrige refleksioner for både praktiklærer og den studerende. Der er selvfølgelig nogle ting man skal være meget opmærksom på i samarbejdet med forældre og sårbare børn.

Inden praktikken skal den studerende skrive lidt om sig selv til afdelingens ”Nyhedsbog”, så det øvrige personale er orienteret om, hvem den lærerstuderende er.

Undervisning og tilstedeværelse på skolen

Den studerende skal undervise 14 lektioner og deltage i vejledningstimer.

På grund af elevernes svingende tilstand, scanninger og behandlinger i kortvarig narkose m.m., skal den studerende være indstillet på et fleksibelt skema, så man kan undervise de elever man har ansvaret for, når de er klar. Vi laver et grundskema i samarbejde med den studerende. Det betyder, at det kan være muligt, at få en skemafri eller kort dag indimellem. Det forventes, at den studerende er med til planlægningen om morgenen inden skolen åbner, når vi ved hvilke børn der er indlagt.

Da der ikke er meget plads i skolestuen kan det være svært at forberede sig, når andre underviser. Derfor aftaler vi graden af tilstedeværelse inden praktikken, så det bliver meningsfuldt.

Valg af praktiklærer

Praktiklæreren har mange års erfaring som lærer og praktiklærer, og er interesseret i samarbejdet med de studerende. Vi er interesserede i at følge udviklingen uden for sygehusundervisningen, og ser frem til at møde lærerstuderende der bringer dynamik og andre erfaringer med ind i vores hverdag. Det er dejligt med et frisk pust fra den virkelige skole verden.

I tilfælde af uoverensstemmelser mellem praktiklærer og studerende involveres skolelederen fra Risskov skole som mentor.

Det er praktiklæreren der har ansvar for vejledning, bedømmelse og er med til den afsluttende eksamen/prøve.

Vejledning

4-5 vejledningstimer og 1 time til prøveforberedende samtale. Evaluering af praktikperioden er en del af vejledningstimerne.

Praktiklæreren laver en dagsorden til vejledningstimerne efter aftale med den studerende. Det forventes, at den studerende er velforberedt til vejledningen.

Vejledningen tager udgangspunkt i episoder eller problemstillinger fra undervisningen. Den skal støtte og udfordre den studerendes overvejelser over egen praksis og praksisforståelse. Praktiklæreren stiller spørgsmål der hjælper til refleksioner.

Feedbacken tager udgangspunkt i kompetenceområderne: Klasseledelse, didaktik og relationsarbejde og gives i et anerkendende perspektiv.

I tilfælde af, at det er tvivlsomt om den studerende vil bestå, vil skolelederen fra Risskov skole blive inddraget, så det ikke alene er praktiklærerens bedømmelse. Den studerende vil løbende få respons på hvordan det går.

Der kan blive tale om, at vejledningen også kommer ind på emner som sekundær traumatisering og sorgteori.

VIA har sagt god for, at praktiklæreren ikke nødvendigvis har det linjefag, som den studerende skal i praktik i.

Kompetenceområderne

Vedlagt skema udfyldes i fællesskab af praktiklæren og den studerende på baggrund af hvilke relevante spørgsmål der rejser sig under praktikken.

Klasseledelse:

Eksempler på overvejelser og færdigheder

  • Hvordan tager vi mod nye elever?
  • Må forældrene være med i skolen?
  • Hvordan passer vi på de mest sårbare elever?
  • Hvordan kan vi være på forkant med noget der kan være skræmmende for nogle elever?
  • Hvordan sikrer vi, at eventuel samtale om sygdom og behandling er på et passende niveau?
  • Hvornår kan det være hensigtsmæssigt at involvere klovnene i undervisningen?
  • Hvordan kan vi skabe fællesskab, hvis der er stor aldersspredning i gruppen?
  • Hvem er den ansvarlige leder, hvis der er flere voksne til stede?
  • Hvor meget skal eleverne presses?
  • Hvor meget medbestemmelse skal eleverne have?

Relationsarbejde:

Eksempler på overvejelser og færdigheder

  • Opmærksomhed på kropssprog og mimik i mødet med syge elever der ser ”anderledes ud”
  • Hvordan kan vi tage ansvar for den gode relation, hvis man som lærer af påvirket af elevens eller forældrenes tilstand?
  • Hvordan kan vi udvikle læringsfællesskaber, så elevernes indbyrdes relationer bliver omdrejningspunkt for læring?
  • Kan det være relevant at undgå at skabe relationer i skolestuen?
  • Hvordan fastholder vi barnet i elevrollen mens andre ser barnet som patient?
  • Det gode samarbejde mellem kolleger og tværfaglige kolleger.
  • At kunne skelne mellem den professionelle, private og personlige relation til elever og forældre.
  • At kunne observere og beskrive oplevelser af samspil uden at dømme.
  • At kunne spørge åbent til andres oplevelser.
  • At kunne forholde sig til sin oplevelse af samspillet.
  • At kunne forholde sig til sin egen måde at indgå i samspillet på.
  • At kunne afstemme sit bidrag til samspillet med barnet og samtidig lede på en klar og støttende måde.

Didaktik:

Eksempler på overvejelser og færdigheder

  • At kunne planlægge og gennemføre et undervisningsforløb under hensyn til elevernes tilstand og eventuelt under hensyn til årsplanen på hjemskolen.
  • At kunne sætte en tydelig ramme for undervisningen med forståelige og konkrete mål.
  • At kunne lave individuelle mål for eleven/eleverne.
  • At kunne evaluere et forløb med eleven/eleverne.
  • At kunne evaluere elevernes læringsudbytte og undervisningens effekt.
  • At kunne give eleverne feedback der styrker deres lyst til at lære.

Inden praktikken får den studerende en oversigt over elevernes status og andet praktisk materiale.

Den studerende har naturligvis tavshedspligt. Man skal være meget opmærksom på hvad man taler om på gangene, i kantinen og andre offentlige rum.

Vi ser frem til et godt og inspirerende samarbejde.

Praktiklærer Mette Isager                                                                               

mette.isager1@skolekom.dk

Praktikniveau 3

Kompetenceområder

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Hvordan skal der arbejdes med kompetencemålene?

Hvad gør praktiklæreren?

Hvilke krav stilles til den studerende?

 

 

 

Kompetenceområde 1:

Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning.

 

 

Kompetencemål:

Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.

planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner,

 

organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer,

 

evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og

metoder til formativ og summativ evaluering og

 

udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag.

observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder.

 

Kompetenceområde 2:

Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø.

Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab.

 

lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne.

 

læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning.

 

Kompetenceområde 3: 

Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner.

 

Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og i klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen,

anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser,

 

 

kommunikere med forældre om elevernes skolegang.

 

Processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper.

 

Skoleskema

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

     Skoleskema A20

 

 

Vil du arbejde med os i Sygehusundervisningen, så kan du se opslåede jobs på Aarhus Kommune.

Har du lyst til at arbejde på vores skole?  

Hvis vi har ledige stillinger, finder du dem og søger på: aarhus.dk/job  

Hvis du er lærer eller pædagog og er interesseret i et vikariat, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.  

Hvis du søger job som tilkaldevikar, er du også velkommen til at kontakte os. Her er ingen krav til uddannelse, men du skal have afsluttet gymnasiet. Det er en fordel, hvis du har erhvervserfaring.  

Job i Aarhus Kommune 

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!